Fastlæggelse af værdien af Kombi-Kryds - Udvikling

Fastlæggelse af værdien af Kombi-Kryds - Udvikling - SEGES Projektsitet

Formålet med projektet er at få skabt større viden om krydsning og effekten af at anvende forskellige krydsningssystemer - herunder det nyudviklede krydsningssystem Kombi-Kryds, hvor man fastholder en ren-racet kerne af de avlsmæssigt bedste køer i besætningen samtidigt med, at man udnytter krydsningsfrodigheden hos størstedelen af køerne. Med større viden kan vi øge anvendelsen af systematiske krydsningsprogrammer til fordel for kvægbrugerens økonomi. Større viden og øget anvendelse opnår vi ved at få skabt et solidt vidensgrundlag. Denne viden skal dog også ud i praksis for at komme til at virke. Derfor udvikles der i det sideløbende projekt ”Implementering af systematiske krydsningsprogrammer – Kombi-Kryds” et rådgivningskoncept til kvægbrugere og rådgivere, så anvendelsen af og rådgivningen om Kombi-Kryds og øvrige krydsningsmetoder optimeres. Dette koncept testes i 5 demonstrationsbesætninger.

I projektet beregnes den samlede økonomiske effekt af at benytte krydsning på basis af resultater fra tidligere krydsningsprojekter finansieret af Promilleafgiftsfonden og Landdistriktsmidler. Den økonomiske effekt af krydsning beregnes på to måder i projektet:

  1. Ved at summere effekten af krydsningsfrodigheden for enkeltegenskaber
  2. Ved at beregne forskellen på det økonomiske afkast imellem renracede dyr og krydsninger i de 5 demonstrationsbesætninger (Holstein Friesian * Nordisk Rødt krydsninger, Holstein Friesian * Jersey krydsninger, og Nordisk Rødt * Jersey-krydsninger).

Fastlæggelse af værdien af Kombi-Kryds
Bilag fra møde om krydsning, 16. februar 2015
Dagsorden

© 2021 - SEGES Projektsitet